Registreret Alternativ Behandler (RAB)

FBS Massage - RAB godkendt klinik til akupunktur og massage

FBS Massage er registreret alternativ behandler (RAB)

Markedet boomer med det ene tilbud på alternative behandlinger efter det andet, og som forbruger kan være helt vanskeligt at gennemskue, hvilke behandlere der lever op til de nødvendige faglige standarder.

Hos FBS Massage har vi gjort det nemt for dig. Som officiel RAB-godkendt behandler i massage og akupunktur kan vi tilbyde dig behandlinger, der opfylder alle fagligheds- og uddannelseskrav 100%.

Kort sagt: Det er din personlige garanti for faglig kompetent behandling i højeste kvalitet.

RAB – en solid garantiordning med patientsikkerhed

Registreret Alternativ Behandler (RAB) er en offentligt anerkendt standard og en beskyttet titel, der kan tildeles alternative behandlere, der yder sundhedsmæssig virksomhed uden for det offentlige sundhedsvæsen. RAB-certifikatet er udelukkende forbeholdt de behandlere, der efterlever samtlige af de gældende regler for RAB-loven, som er fastsat i samarbejde mellem Styrelsen for patientsikkerhed og behandlernes brancheorganisationer.

Din Tryghed

RAB fungerer som en slags garantiordning med patientsikkerhed, der tjener til at gøre det nemt og bekvemt for dig at identificere alternative behandlere, som rent faktisk opfylder de nødvendige lovkrav i forhold til følgende principper:

Veldefinerede krav til uddannelse og faglige kompetencer (både teori og praksis)

Regelsæt for etisk standard og god klinisk praksis

Klagemuligheder for borgerne i forbindelse med behandling

Minimumskrav til brancheorganisationerne

Som RAB-godkendt klinik kan vi hos FBS Massage garantere dig professionel massage og akupunktur under de optimale faglige, uddannelsesmæssige samt etisk og klinisk korrekte betingelser – hver gang.

Få tilskud til akupunktur og massage via din sundhedsordning

Men hvad betyder RAB så for dig som kunde hos os? Registreringsordningen betyder blandt andet, at du som kunde kan søge om patienttilskud til vores massage- og akupunkturbehandling via din personlige sundhedsforskning.

Vil du vide mere om dine muligheder for patienttilskud og vores alternative behandlinger, må du endelig ikke tøve med at kontakte os pr. telefon 3888 5671, e-mail klinik@fbs-massage.dk, via Facebook eller vores online kontaktformular. Du kan i øvrigt læse mere om RAB og den officielle lovgivning vedrørende RAB-godkendelse her.

Vi ser frem til at høre fra og behandle dig!

38 88 56 71
Book nu