Laser terapi på Frederiksberg

FBS Massage - RAB godkendt klinik til akupunktur og massage

Lindring og udbedring af skader

Laserterapi er en særlig behandlingsform, der effektivt kan lindre smerter og udbedre skader, som hæmmer dit fysiske velvære og livskvaliteten i hverdagen. Ved hjælp af koncentreret laserlys kan du fremme kroppens helingsproces, bekæmpe inflammation, styrke immunforsvaret samt lindre smerter effektivt. Alt sammen ganske ufarligt og uden synligt efterladte mærker.

Læs med her på siden, hvor du kan blive meget klogere på, hvad laserterapi er, hvordan det virker, og hvorfor laserbehandling er gavnligt for din krop.

Effektiv laserbehandling mod smerter og meget andet

Har du overvejet at bekæmpe dine kropssmerter eller skader med laser? Terapi med laserlys er blevet en ekstremt populær behandlingsform blandt danskerne – og det er der rigtig god grund til. Laserterapi er nemlig anvendelig til en lang række formål og har mærkbar effekt efter kort tid.

Denne særlige behandlingsform har blandt andet gavnlig effekt i forhold til smertelindring og betændelsestilstande, samtidig med at laserstråler kan øge vævsreparationens hastighed, kvalitet og trækstyrke. Derudover kan laserbehandlingen styrke immunsystemet, fjerne infektion og forbedre funktionen af beskadiget neurologisk væv.

Sidst, men ikke mindst, fremmer laserterapi kollagen- og kapillær-produktionen samt den lymfatiske dræning i kroppen, og du vil yderligere kunne fremskynde knoglereparationen og reducere ødem.

Hør mere om fordele og effekten af laserterapi i videoen nedenfor.

Laserterapi er godt mod:

Gigt

Skulder, nakke

Frossen skulder

Ødemmer

Rygproblemer

Hold i ryggen

Arme og hænder

Fod og ankler

Ledsmerter

Forstuvning

Fibersprængning

Iskias

Karpaltunnel-syndrom

Knæsmerter

Restless leg-syndrom

Skinnebensbetændelse

Arvæv

Kan fåes her:

Frederiksberg

Fordele ved laser:

Smertefri behandling

Stor effekt efter kort tid

Smertelindrende

Non-toxic

Ingen bivirkninger

Godt behandlingsalternativ til klienter, som ikke har reageret på andre behandlinger.

Hvordan virker laserterapi? God energi til kroppen

Hvordan virker en laser, og hvad gør laserbehandling ved kroppen? Mange forbinder umiddelbart lasere med noget skadeligt og farligt. Men faktum er, at laserstråler med den rette håndtering og det rigtige laserudstyr kan have positiv og varig virkning på kroppen. Vel at mærke helt uden smertepåføring og efterfølgende mén.

Med laserbehandling tilføres kroppen bogstaveligt talt ”god energi” i form af laserlys. Lyset går direkte ind og skaber en biostimulering og genopretning af de beskadigede cellers funktion. I modsætning til injektioner og recepter betyder det, at skaden behandles intensivt fremfor overfladisk symptombehandling.

Rent teknisk fungerer laserterapi ved at levere højintense energienheder (fotoner) til kroppens beskadigede celler. Fotonerne absorberes af cellerne igennem behandlingen, hvilket stimulerer mitokondrierne til at fremskynde produktionen af stoffet Adenosine Triphosphate (ATP). Denne form for biokemiske boost af cellernes energi er med til at nedkæmpe sygdommen i kroppen og genetablere en sund og stabil tilstand.

Hvorfor vælge laserterapi?

Går du rundt med kroniske kropssmerter, ømme led eller ledgigt? Døjer du med en skade i knæet, forstuvet skulder eller ankelsmerter? Eller har du pådraget dig en fibersprængning, permanent skinnebensbetændelse, iskias eller en helt fjerde form for skade?

Uanset hvilken kropssmerte eller skade du måtte have, kan laserterapi med stor sandsynlighed hjælpe. Denne særlige lysbehandling er med til at fremme kroppens egne og naturlige helingsprocesser.

Resultatet af laserbehandlingen er blandet andet:

Styrket immunforsvar

Øget blodgennemstrømning i det behandlede område

Stimulering af vævsvækst

Reducering af betændelse

Boost af kroppens helbredende proces

Fremskynde kroppens egen healings-proces

Kort sagt: Laserterapi sætter kroppen i stand til selv at bekæmpe sygdom og skade.

Markedets førende laserudstyr

Hos FBS Massage går vi meget op i at levere behandlinger efter de højeste kvalitetsstandarder, og her er vores laserterapi bestemt ingen undtagelse.

Vi arbejder med det nyeste og mest avancerede laserudstyr på markedet, og med den nyeste lasermaskine fra Secma er vi klar til at gøre en forskel i netop din hverdag. Vi har yderligere investeret i den nye Physio15 high power laser, der leverer en kontinuerlig behandlingseffekt på op til 15W.

Vi forsøger konstant at være opdaterede på markedets førende laserudstyr og sørger for løbende at være up-to-date med alt, hvad der rører sig på feltet. Det er din personlige garanti for sikker og effektfuld laserbehandling – til hver en tid.

Skræddersyet laserterapi – efter dine behov

Det er meget forskelligt fra person til person, hvorfor man vælger at anvende laserterapi. Nogle døjer med kroniske smerter og ømhed i dagligdagen og søger derfor en alternativ behandlingsform, der kan give effektiv smertelindring. Andre er ramt af fysiske, akutte skader såsom tennisalbue, fibersprængning, forstuvning, ledbåndsskader, piskesmæld, inflammation eller lignende, som de gerne vil udbedre. En tredje gruppe ønsker arvævsbehandling eller laserbehandling af ar i forsøget på at fremme sårheling.

Hos FBS Massage har vi rigtig gode erfaringer med brug af laserterapi i forbindelse med alle ovenstående problemstillinger – og flere til. Vi starter altid ethvert behandlingsforløb med en individuel samtale, hvor vi afdækker selve problemet og taler med dig om dine ønsker og behov. På baggrund heraf tilrettelægger vi et skræddersyet behandlingsprogram, så vi bedst og hurtigst muligt kan komme problemet til livs.

Har du brug for professionel behandling?

Er du på udkig efter professionel laserbehandling, og vil du gerne behandles af nogle af de førende specialister på området? I så fald er du landet det helt rette sted.

Hos FBS Massage har vi samlet et veluddannet og kompetent team af specialiserede behandlere, der har indgående erfaring med laserterapi. Vores behandlere er klædt på med den fornødne viden og det rette laserudstyr til at kunne håndtere en hvilken som helst fysisk problemstilling.

Ligger du inde med nogle former for spørgsmål til laserterapi, eller ønsker du at booke en behandling online allerede i dag, må du endelig ikke tøve med at kontakte os. Vi tager hjertens gerne en uforpligtende snak om dine behov og tilbyder også kyndig rådgivning og vejledning, i forhold til hvordan du opretholder en sund og stærk krop efter endt behandling.

Søger du andre former for behandling, såsom fysiurgisk massage, akupunktur eller noget helt tredje, er du velkommen til at læse mere om vores øvrige behandlinger her.

38 88 56 71
Book & Login